Praktisk information
Bliv en del af et stærkt fællesskab hos KFUM-Spejderne
Kontigent og anden betaling
Kontingent
Kontingentet udgør opkræves 2 gange årligt gennem Medlemsservice.
Der er forskellige kontigent satser for vores enheder:
Familiespejdere (færre mødeaftner) : 150 kr/halvårligt.
Bæver: 600 kr/halvårligt.
Ulv: 600 kr/halvårligt.
Trop/senior: 600 kr/halvårligt.
Rover (færre mødeaftner): 150 kr/halvårligt.
Efterskoleelever (sporadisk deltagelse): 150 kr/halvårligt.
Betaling sker med betalingskort eller MobilePay.
Information om Medlemsservice står i velkomstmailen efter indmeldelse.
HUSK at kigge i spam efter mailen, da mails fra Medlemsservice desværre ret ofte lander der.
Kontingentet dækker aktiviteter i enhederne og revurderes hvert år ved generalforsamlingen i februar.
Anden betaling
Herudover opkræves der betaling for ture og sommerlejre.
Betalinger for weekendture bliver opkrævet kontant til spejdermøderne med en tilmelding til det enkelte arrangement, og til sommerlejr via gruppens konto.
Spørgsmål om medlemsskab og kontingent, kan stilles til kontakt@norrea-spejderne.dk
Mødetider og afbud
Alle enheder har faste mødetider som beskrevet under de enkelte enheder.
Det er vigtigt at man møder til tiden, så møderne kan gå i gang med det samme. På den måde får børnene mest ud af tiden og lederne skal ikke ‘jappe’ programmet igennem.
Det er ligeledes vigtigt, at man husker at melde afbud hvis man ikke kan komme til spejdermødet. Det gøres til enhedslederen i god tid inden mødet. Det kunne jo være at det netop var dig, som lederen ville have brugt til en leg eller en instruktion og det skal lederne også kunne nå at planlægge sig ud af.
Alle enheder har en lukket facebookgruppe, som vi opfordrer spejdere og forældre til at være medlem af, da de fleste informationer bliver delt her – heriblandt også afbud.
Uniform & Mærker
Om uniformen
Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde
Tørklædet, er det vigtigste. Den nye spejder får et tørklæde af gruppen, og vil fra dag 1 være med i gruppen.
Om uniformen
I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på din nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Adresser
Find os her
Skriv en kort intro til jer selv og om hytterne.
Vi holder ugentlige spejdermøder i vores hytte Træknuden:
Nørreå Spejderne
Vibækvej 40B
8800 Viborg